ARRANGEMENT NR 01

 

Underværket torsdag den 2. februar kl. 20 - 23.
Stemannsgade 9 C, Randers.
Sponsorer: Bryggeriet Thor, Randers Tandhjulsfabrik, Sparekassen Kronjylland,
Malerfirma Thage W Nielsen, Sandlux Belysning, Randers Kommune, Kunstrådet

Pris:

Medl. 70 kr. ellers 100  kr

Peter Lund Swingtrio m. Gæster

 

Besætning:

Stephen Nørrelykke: klaver, voc
Bjørn "Bønne" Petersen: bas, voc
Peter Lund: guitar, voc
Jesper Riis: trompet

Special guest:

Jens Olesen:  vibrafon
Johanne Lund Wiese : voc

 

 


I jazzmiljøet findes der
en stor talentmasse. Mange er autodidakter, der har opnået kompetencerne ved hjælp af et naturligt talent og massevis af spilletimer og engagement i genren. Andre har tillige suppleret med formel uddannelse på landets musikkonservatorier. Især den unge generation er veluddannede og har stort teoretisk kendskab til deres metier. Peter Lund Swingtrio hører til den sidstnævnte kategori.
Trioen består af Peter Lund selv, der er uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium, har guitaren som sit foretrukne instrument og supplerer sit guitarspil med en velklingende blød og følsom vocal, der især i ballader kommer til sin fulde ret. Vi kender Peter Lund fra gruppen Dixieland Gipsy Band , der tidligere med stor succes har besøgt Jazzens Venner. Her viser Peter Lund tillige sit talent for show og underholdning, der er varemærket for dette band. Peter har sammen med Dixieland Gipsy Band gennnemført omkring 100 koncerter i år, hvilket jo klart placerer ham i kategorien af fuldtidsmusikere.
Trioens pianist er Stephen Nørrelykke, der fik diplomeksamen fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2000. Stephen Nørrelykke underviser i øvrigt selv på Århus MGK, Randers Musikskole og Det Danske Musicalakademi. Han spiller forskellige genrer bl. a. pop, rock, soul, funk, jazz, gospel med mere. Han er fast ledsager som pianist for sin kone Lene Nørrelykke med gospelkoret "Rejoice". Endvidere spiller han sammen med en lang række kunstnere: Johnny Logan, Jette Torp, Karen Busk, Peter Belly,  Klüvers Bigband, Randers Bigband med flere.
Det tredje medlem i Peter Lund Swingtrio er Bjørn "Bønne" Petersen, der spiller kontrabas. Også han er konservatorieuddannet og underviser på Det Jyske Musikkonservatorium, hvor han har mere end 25 års erfaring med undervisning af kommende generationer af musikere og musikpædagoger. Herudover hygger han sig med studier af menneskets hjerne og har en Ph.d om døves evne til at høre efter implantation af en "hørechip" - populært sagt. Musikalsk har han udgivet 2 CD'er med Jacob Elvstrøm Quartet, ligesom han agerer i andre grupper.
Det er lykkes bandet at invitere en særlig gæst med. Nemlig Jesper Riis, som mange jazzinteresserede vil genkende som
den ny dirigent for Randers Big Band, hvor han afløser Ole Koch Sørensensen. Vi skal opleve Jesper Riis som en blændende dygtig trompetist. Jesper Riis er bl.a. kendt for sin tidligere post som lead-trompetist i Klüvers Big Band, dirigent og arrangør for DR Big Band, Tip Toe Big Band – og nu altså gæstesolist hos Peter Lund Swingtrio.
På denne aften vil der endvidere blive mulighed for at høre Peter Lunds datter Johanne Lund Wiese synge et par numre, ligesom vor egen Jens Olesen vil gæsteoptræde med sin vibrafon i bedste Lionel Hamilton stil.
Repertoiret rummer inspiration fra Nat King Cole, Fats Waller og Mills Brothers med etablerede swingmelodier som Aint Misbehavin, It's only a Papermoon, I got Rythm m. flere. Fortolket i en afslappet, rolig, lidt tilbagelænet swingende stil. Her går begavelse og kreativitet op i en højere enhed!
Alt i alt byder denne aften på et møde med topprofessionelle musikere, der individuelt allerede er kapaciteter og i samspil har masser at byde på.

Peter Lund Swingtrio er i færd med at opbygge en hjemmeside på www.peterlundswingtrio.dk
Trioens giver eksempler på sit fine spil på www.youtube.com/peterlund61
 

 

På Cafe Jens Otto

vil det være muligt at nyde lidt kulinarisk før koncerten begynder kl. 20.00.
Eller man kan bestille "håndmadder" eller andet til levering i koncertsalen.Aftal nærmere med betjeningen i Cafe Jens Otto.
Telefon:  50750900